Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Samarbejde mellem børnehave og skole i Thorning

Fælles ansvar for børn og unge.

Lærings- og trivselspolitik 2020 for Silkeborg Kommune indledes med: ”Vi vil skabe det gode børneliv for alle børn og unge – det er et fælles ansvar at løse opgaven!”

Det har vist sig, at børn opnår den bedste og tryggeste skolestart, når børnehave, skole og forældre arbejder sammen – Dette samarbejde kan være med til at sikre den bedst mulige sammenhæng i overgangen fra børnehaven til skolen.

Afgørende for et godt samarbejde er, at dagtilbud og skole har samme forståelse af barnets faglige og sociale kompetencer. Hvis ikke dagtilbud og skole har den samme forståelse, risikerer man, at dagtilbuddet og hjemmet forbereder barnet på noget, som er mindre relevant for skolestarten.

Det fælles ansvar, som vægtes i lærings- og trivselspolitikken, prioriteres, og er et omdrejningspunkt for samarbejdet mellem Troldhøj, Børnehuset Thorning og Thorning Skole. Det ligger os på sinde at bidrage med en fælles faglig indsats, der sætter fokus på det enkelte barns trivsel og læring.

Samarbejdet skal være med til at skabe og facilitere et dynamisk og fagligt velfunderet samarbejde mellem institutionerne. Et samarbejde, der understøtter det enkelte barn, fra de starter i børnehave, til de går ud af 9.klasse på skolen.


Vi ønsker

Gennem et godt samarbejde de tre institutioner imellem, ønsker vi at

  • Barnet oplever overgange præget af tryghed, tillid og glæde.
  • Kunne bringe rutiner med eller bygge videre på erfaringer fra børnehaven.
  • Skabe en fælles viden, indsats og helhed omkring det enkelte barn, der bidrager til den enkeltes personlige udvikling og sociale kompetencer.
  • Lære af hinanden lokalt, gennem et lærende netværk, der bidrager til barnets trivsel og læring.
  • Skabe synlighed omkring læreplaner i børnehaven og skolens målstrategi.
  • Inddrage forældrene mest muligt, så alle forstår at støtte op omkring det enkelte barns udvikling.

                  Årshjul for Thorning skole og Børnehusene Troldhøj og Thorning    

Årshjul

  • Ledelsen fra de to børnehuse, FRO og skolen
  • Ledelsen fra de to børnehuse, FRO og skolen, samt Mette Gyldendal (skolepsykolog)
  • Skolen, FRO, samt repræsentant fra hvert børnehus
  • O. Klasselærerne retter repræsentant fra hvert børnehus
  • En o. klasselære, samt en pædagog fra hvert Børnehus

Tegn
Vi forudser, at nedenstående, helt konkret vil være tegn på, at vi er på vej mod målet om et fælles ansvar for børn og unge mellem de 3 institutioner:

  • At børnene ved skolestart er kendt med skolen, husker hvor deres klasselokale er, hvor de hører til i SFO mv.
  • At barnet oplever kendte voksne i både SFO og skole ved skolestart
  • At skolen kender til rutiner fra børnehaven og omvendt, og man lader sig inspirere af hinanden.
  • At skolen er forberedt på de kommende børn, der har specielle udfordringer
  • At forældrene i de to miljøer føler overgangen naturlig og uproblematisk, og at de føler dem og deres barn set fra skolestart.

Evaluering
Skole og dagtilbud evaluerer rammen hvert efterår, og sammen med pædagoger og lærere evalueres årets samarbejde omkring børnenes skolestart.