Trivselspolitik på Thorning Skole

Resultatet af skolens seneste trivselsmåling findes under Vores skole > Resultater og nøgletal, følg linket til uddannelsesstatistik.dk

Thorning Skoles Trivselspolitik tager afsæt i skolens værdigrundlag, og Silkeborg Kommunes Lærings- og Trivselspolitik.

Skolens værdigrundlag:

• Thorning skole bygger på faglighed og fællesskab. Skolens arbejde bygger på dialog imellem elever, forældre og personale. 
• I fællesskabet vægter vi at have omsorg for den enkelte og plads til forskellighed.
• Skolens traditioner er med til at give børn og voksne fælles oplevelser.

Uddrag fra Lærings- og Trivselspolitikken

• Venskaber med andre børn og unge giver trivsel og udvikling
• Venskaber og deltagelse i fællesskaber er vigtige både for den enkelte og for udviklingen og vedligeholdelsen af vores demokrati.
• Børn og unge, der har det godt, lærer bedst.

Hvad er mobning

Mobning handler ikke om svage elever, men om elever, som bliver gjort svage i et fællesskab.

Mobning er de handlinger der bevidst forsøger at skade og nedgøre en anden person. Det kan medvirke til at ekskludere denne person fra et fællesskab eller markere denne persons sociale position som uinteressant, kedelig, uværdig og perifere i forhold til de magtfulde i gruppen. De magtfulde i gruppen kan dermed gøre det helt tilladeligt at udøve krænkende handlinger mod en eller flere personer. At blive moppet er at blive nedgjort og gjort til genstand for andres sociale spil, indflydelse og magt.

Mobning kan aldrig være positiv. Mobning er ødelæggende for alle i og omkring det. I mobning støder nogen ind i en anden person – der er ikke tale om sammenstød, men om overgreb på den anden person, der bliver udsat for mobbende handling.

Elevrådet

Elevrådet på Thorning Skole har drøftet mobning og er bl.a. kommet frem til at mobberen måske mobber fordi han/hun er misundelig på offeret eller fordi offeret er anderledes. Det er sjovt hvis der er en reaktion, altså hvis offeret bliver sur, græder, svarer igen, bliver hidsig.

Digital mobning

Digital mobning adskiller sig fra anden mobning på flere måder:

• Meget af den digitale mobning foregår anonymt. Når børnene ikke ved hvem eller hvor mange der har været med til at skrive de ubehagelige beskeder, kan det give ekstra meget usikkerhed.
• Digital mobning stopper ikke, for den foregår et sted hvor børnene hele tiden opholder sig, også uden for skoletiden. Hvis de slukker telefonen eller computeren dukker beskederne op så snart de tænder den igen, og det kan give følelsen af ikke at kunne undslippe. 
• Mobningen foregår med fuld eksponering på et offentligt sted, hvor ”alle” kan læse med. Det kan forstærke usikkerheden og følelsen af at miste kontrol.
• I digitale konflikter er der ofte flydende roller. Det er ofte de samme børn som mobber og bliver mobbet, og det er ikke nemt at placere skyld.  

Mange digitale konflikter opstår på grund af misforståelser. Når børnene mangler kropssprog, tonefald og mimik oplever de at det er svært at kommunikere med hinanden, og selv om de bruger smileys for at tydeliggøre om de mener at være sjove, glade eller drillende, er det tit ikke nok til at de undgår misforståelser.

Digital mobning og konflikter blandt klassekammeraterne fører ofte til en dårlig stemning i hele klassen, blandt andet fordi det er nemt for alle at følge med i hvad der foregår på nettet, og der opstår tit alliancer og grupperinger som har rod i andres konflikter. Der kan også opstå en generel følelse af utryghed, fordi eleverne ikke ved hvem der bliver det næste offer.

Skolens arbejde med trivsel

Thorning Skole er optaget af at arbejde med børnenes trivsel og forebyggelse af mobning. Dette sker ved at medarbejderne har en anerkendende tilgang og positive relationer til børnene, samt er i et tæt samarbejde med forældre. Der er fokus på at forældrene så tidligt som muligt, indgår i et samarbejde om deres barns årgang (deltagelse i skole- og klassearrangementer, fødselsdage, legegrupper…). Børnene spejler sig i de voksne omkring dem, derfor er det vigtigt at forældre er med til at vise fællesskabets spilleregler og vise, at vi alle er en del af dette fællesskab. Jo bedre vi kender hinanden, jo sværere bliver det at ekskludere og være med til at mobbe.

 Børnene er på årgangen en del af et klassefællesskab, hvor de lærer, at man har et fælles ansvar og at forskellighed er en styrke. Her arbejdes der med at få skabt et tillidsfuldt læringsrum hvor alle har mulighed for at blive hørt. Der arbejdes med regler for samvær og der er åbenhed omkring særlige aftaler for enkelte børn. Børn er forskellige og skal derfor behandles forskelligt i nogle sammenhænge. Åbenhed om dette gør børnene trykke og ansvarlige.

På årgangen skal fællesskabets evne til at være ansvarlige, respektfulde og drage omsorg overfor hinanden løbende drøftes. Der er fokus på ressourcer frem for svagheder, herunder hvordan vi løser konflikter konstruktivt og hvad vi gør hvis nogen mobber?

Som skole er vi forpligtet på at kontakte hjemmet, hvis vi oplever at et barn er i vanskeligheder, omvendt forventer vi også at hjemmet kontakter os, hvis man som forældre sidder inde med en bekymring for sit barn. De voksne omkring barnet ser ikke altid alt, og derfor er det vigtig at skolehjem samarbejdet er tæt og stærkt.

Hvis et barn mistrives, har skolen mulighed for at inddrage andre relevante aktører som AKT, trivselsgrupper, sundhedsplejerske, skolepsykolog, familieafdelingen, politi, SSP mfl.

0-2 klasse fællesskab i klasse

0-2 klasse forældre

3-5 klasse fællesskab i klassen

3-5 klasse forældre

6-9 klasse fællesskab i klassen

6-9 klasse forældre

Procedure ved mobning.

Sådan håndtere vi mobning dcum.dk: Sådan kan skolen forbygge og håndtere mobning.

Hvornår er det mobning? Og Handlingsplan for klassens trivsel.